Spring til indholdet
Bootsschein-Trainer Log indKonto

Start › Huskeseddel

Huskesedlen

770 huskeregler, ordnet efter afsnit — én pr. prøvespørgsmål til SBF og radiobeviserne, hvor spørgsmålene i basisdelen tæller én gang og ikke to: De er de samme i See og Binnen. Ingen spørgsmål, ingen svar, ingen forklaringer; kun det, der skal blive hængende. Tænkt til aftenen før og bygget til udskrivning.

LærØvetilstandAlle officielle spørgsmål med forklaring
Øv10 minutter
En huskeregel er en eselsbro, ikke en forskrift.

Den forkorter, og at forkorte betyder at udelade. Hvad der virkelig gælder, står i selve reglen — og hvorfor, står i forklaringen til det enkelte spørgsmål, som hver sætning her henviser til.

Basisdelen — for begge beviser 72

Disse sætninger gælder for både sø- og indlandsbeviset. Den, der tager begge, lærer dem én gang.

Hvem fører båden 9

  1. Først fastlægge, hvem der sejler — så gøre los
  2. Nul komma fem om bord — samme grænse som ved rattet
  3. Under fart betyder løsnet, ikke i bevægelse
  4. Kort er et sekund — ikke et tryk
  5. Lang varer et åndedrag: fire til seks sekunder
  6. Motor på, sejlets fortrin af
  7. Spids nedad — derhen, hvor maskinen sidder
  8. Luv er der, hvor vinden kommer fra
  9. I læ ligger vindskyggen

Lys og vigepligt 6

  1. Von Sonnenuntergang bis Sonnenaufgang, und bei dårlig sigtbarhed alligevel
  2. Lys viser retning og stilling, ikke kurs og tempo
  3. Tre farver i én lanterne, og den hører helt op
  4. Regnes som maskindrevet fartøj, fører maskinlys
  5. Modgående: begge til styrbord, bagbord mod bagbord forbi
  6. Den anden på styrbord: Jeg viger

Tegn og signaler 15

  1. Hold dig væk betyder: Straks ud herfra, kig ikke
  2. Rød kant betyder forbudt — her overhaling, for alle
  3. Trang passage: én ad gangen, og ingen i modsat retning
  4. Ikke min køl generer, men min bølge
  5. Tallet er en mindsteafstand i meter, ikke en hastighed
  6. Foran bro, spærreværk og sluse: først stoppe, så se videre
  7. Ankringsforbud gælder alle — og alt, der slæber hen ad bunden
  8. Intet tillæg på mærket betyder: gælder for alle
  9. Lang bjælke, lang tone — én gang, ikke to
  10. Tilladt er ikke fortrinsberettiget
  11. Intet nyt bud — kun enden på det gamle
  12. Gennemsejling forbudt betyder for alle, ikke for de fleste
  13. Lukket er midlertidigt — varigt spærret ville være noget andet
  14. Varigt spærret betyder: Vent ikke, vend om
  15. Fri for mig betyder samtidig spærret for modgående trafik

Miljø og hensyn 8

  1. Ti er de, og gyldne hedder de
  2. Natur beskytter man ikke gennem færdselsregler
  3. Ved sivene handler det ikke om min båd, men om yngel og rogn
  4. Ikke skroget er farligt, men bølgen og sugene ved siden af
  5. Mod vinden bliver roret vågent og båden langsom
  6. Trang plads: langsomt og med luft imellem
  7. Ved overhaling rammer det altid den mindste
  8. Det, der går i vandet, vurderes af Umweltbundesamt

Fortøjning, ankring, propel 10

  1. Intet ryk i kæden og en pejling, der bliver stående
  2. Flad ind, ikke frontalt
  3. Højredrejende bakker: agterenden går mod bagbord
  4. Træk i nødsnoren, motoren er slukket og forbliver slukket
  5. Det, der løber i bilgen, går med pumpen i vandet
  6. Kig fra agten, sejl fremad, læs så uret
  7. Venstredrejende spejler alt, hvad den højredrejende gør
  8. Propeleffekten skubber hækken, ikke stævnen
  9. Drejeretningen betaler sig i havnen, ikke på strækningen
  10. Højredrejende lægger helst til på bagbord

Motor og fejl 9

  1. Motor af, kontakt af, ild slukket, opsamling forberedt
  2. Ved en påhængsmotor styrer strålen, ikke et blad
  3. Intet vand ved bladet, intet ror
  4. Temperatur, olietryk, ladning — resten er kunst
  5. For varm betyder næsten altid: kølingen kommer ikke igennem
  6. Lampen forbliver tændt, batteriet bliver tomt
  7. Oliepæren måler tryk, ikke mængde
  8. Dør den ved indkobling, sidder der noget fast bagved
  9. Fuld tank og alligevel stop: luft ind eller brændstof ude

Forskrifter og flaskegas 9

  1. To hæfter til vandsportsfolk, ingen lov og ingen signalbog
  2. Elektrisk syv komma fem, målt i vedvarende drift
  3. Vand udenfor, strøm af
  4. Foran liggepladser tæller kun én ting: langsommere
  5. Gassen går nedad, så åbningen skal vende nedad
  6. Gas samler sig nede, hvor ingen kigger
  7. Spær af, udluft, tænd ikke for noget og send ikke radio
  8. Først afsyning og tæthed, så åbn op
  9. Ude af drift betyder lukke til, ikke bygge ud

Ild, nødsituation, vejr 6

  1. Hvad producenten siger, dog mindst hvert andet år
  2. Dæk alle brandklasser, lad den eftersyne hvert andet år
  3. Luften ud, tæt på, begynde nederst
  4. Først bistå, så udveksle data — og ikke tage af sted før
  5. Tryk giver vind, temperatur giver bevægelse, fugt giver regn
  6. Nødsignalet gælder mennesker, ikke materiel

Kun SBF See 213

Hvad søbeviset kræver ekstra.

Ret og omhyggelighedspligt 18

  1. Hvor et havgående skib kommer, gælder søvejsordningen
  2. Den særlige regel for det trange farvand slår den almindelige
  3. Grænsen trækkes af motoren, ikke af længden
  4. Én bærer den, ikke to ved siden af hinanden
  5. Omhu begynder, hvor forskriften holder op
  6. At anvise betyder at vise, ikke at give besked
  7. Kursholderen bryder sit eget bud
  8. Først når den anden ikke længere kan klare det alene
  9. Kun agterlyset i sigte: så er jeg den, der overhaler
  10. Udygtig er den, der er gået i stykker — ikke den, der har travlt
  11. Begrænset er den, der er i gang med arbejde
  12. Langsomt, signal, lys tændt, udkig — fire på én gang
  13. Lys og signaler reguleres af færdselsforordningerne, ikke af bådretten
  14. Godkendt typeprøvet udstyr, ingen hjemmelavet løsning
  15. To énvejsstier, adskilt af en zone imellem
  16. Adskillelseszonen lader man ligge til venstre, man sejler til højre for den
  17. Med øjet, ikke på skærmen
  18. Sikker er den fart, hvor jeg stadig kan stoppe

Lysføring og dagsignaler 25

  1. Ét toplys betyder lille, to betyder stor
  2. To toplys på kryds: det er et stort fartøj
  3. Rundtstrålende lys fortæller hvad, toplys fortæller hvor langt
  4. Over to hundrede meter kommer et toplys oveni
  5. Slæbet viser kun sidelys og agterlys, intet toplys
  6. Rombe om dagen betyder: længere end to hundrede meter
  7. To gange rødt over hinanden: den kan ikke mere
  8. Rødt og rødt alene betyder at drive, med sidelys betyder at sejle
  9. To bolde om dagen er de to røde lys om natten
  10. Ingen fart, ingen retning, ingen sidelys
  11. Rødt og rødt bliver, sider og agter kommer til
  12. Hvidt i midten betyder: den arbejder, den er ikke i stykker
  13. Tre spørgsmål, tre lysgrupper: tilstand, fart, størrelse
  14. Rombe i midten er det hvide lys om dagen
  15. Grundstødt er ankerligger plus to gange rødt
  16. Tre kugler betyder grundstødt
  17. De røde lys siger grundstødt, ankerlysene siger hvor stor
  18. Tre gange rødt: Den kan ikke forlade renden
  19. Cylinder findes kun én gang, nemlig for dybgangen
  20. Grønt over hvidt trækker et net efter sig
  21. Rødt over hvidt: nettet ligger et sted ved siden af
  22. To kegler betyder: Net i vandet, hold afstand
  23. Intet toplys, ingen motor
  24. Ein weißes Rundumlicht og intet andet betyder: Den ligger stille
  25. Fra hundrede meter lyses dækket også op

Lydsignaler ved nedsat sigtbarhed 9

  1. En lang tone: Der sejler én ganske normalt
  2. Én tone sejler, to toner driver
  3. Lang, kort, kort betyder: Du kan ikke regne med mig
  4. Én kort tone mere, og den kommer bagfra
  5. Under sejl i tåge: lang, kort, kort som alle begrænsede
  6. Hellere umiskendeligt højt end korrekt stum
  7. Klokke betyder ligger, fløjte betyder sejler
  8. Klokke forrest, gong agter — derimellem hundrede meter skib
  9. Kort, lang, kort: Her ligger jeg, og du kommer for nær

Vigeregler 17

  1. Stående pejling, svindende afstand — det ender med et møde
  2. Der vigés oppefra og ned: luv viger for læ
  3. På modsat kurs er begge ansvarlige, og begge drejer til styrbord
  4. Den, der kan manøvrere frit, viger for den, der ikke kan
  5. Mod en, der intet kan mere, vinder ingen en ret
  6. Også den, der kun arbejder, står over den, der sejler frit
  7. Ikke båden er i vejen, men nettet ved siden af
  8. Sejl slår maskine, men net slår sejl
  9. Ikke at hindre betyder: slet ikke lade situationen opstå
  10. Tidligt nok betyder: Den anden mærker intet til mig
  11. At holde kursen betyder ikke at kigge væk
  12. Tidligt, tydeligt, synligt — ellers er det ikke at vige
  13. Den, der overhaler, viger — bagfra til helt forbi
  14. I tåge viger man ikke, man sætter farten ned
  15. Fem korte toner og så selv handle
  16. Fem korte toner betyder: Det er din tur, og du gør ingenting
  17. Kort, lang, kort kommer altid fra en, der ligger stille

Trafiksepareringsområder 10

  1. Sno ind fladt, ikke dreje ind på tværs
  2. Køllen står på tværs, også selv om den forskydes
  3. Et internationalt område kræver en international regel
  4. Envejsfærdsel ordner retningen, ikke fortrinsretten
  5. I trafiksepareringsområdet gælder sejlets fortrin ikke
  6. Sejle med ja, stå i vejen nej
  7. Romber betyder: sejl forbi her, bolde betyder: ikke her
  8. Den, der ikke er begrænset, får heller ikke særbehandling
  9. Grønt er den frie side, rødt den med redskabet
  10. Farlig last: hold afstand og tænd ikke noget

Sejlrende og færdselsregler 24

  1. Hvor grænsen går, afgør national ret
  2. Bekendtgørelser er forskrift, meddelelser er information
  3. Blåt blink betyder: Den holder sig straks ikke til reglerne
  4. Hvide stjerner betyder øvelse, ikke nødsituation
  5. To sider betegnet, eller bestemt til gennemgående trafik
  6. Altid tænkt fra havet, også ved udsejling
  7. Den, der har udstyret, må også lytte
  8. Hellere et hvidt lys end slet ingen
  9. Uden lys ingen motor, medmindre det virkelig er en nødsituation
  10. En lang tone betyder blot: Giv agt, jeg kommer
  11. Dette signal har ingen modtager — det gælder alle
  12. Først lang, så fire korte — og det hele to gange
  13. At bringe i fare eller blive bragt i fare — begge dele tæller
  14. Den, der kommer til, har ikke vigepligt og fortrinsret
  15. Indbyrdes den almindelige regel, udadtil vigepligt og fortrinsret
  16. Ingen sejlrende, ingen særregel — så gælder den almindelige
  17. Forbudt er det, hvor der mangler plads eller overblik
  18. Udenfor tilladt, hvis intet forbyder — indenfor kun, hvis noget tillader
  19. Den, der dyrker sporten, viger — for alle andre
  20. Ikke der, hvor noget skal igennem, eller noget ligger på bunden
  21. Et vrag melder man til politiet, ikke til redningstjenesten
  22. Hvid afbrudt er tegnet for de små
  23. Rammen står i bekendtgørelsen, enkeltheder i meddelelserne
  24. Rødt ved sporskiftemasten betyder: bliv liggende, vend ikke om

Synlige tegn og bøjer 21

  1. Kilometer i timen, ikke knob — og i kanalen over grunden
  2. Beskyttelsesværdig betyder langsomt, ikke forbudt
  3. Midlertidig betyder vente, ikke vende om
  4. Femhundrede meter fra bredden, otte kilometer i timen
  5. Spærret er ikke langsomt, spærret er at blive udenfor
  6. Fire komma tre knob er otte kilometer i timen
  7. Det viser, at noget er — hvad, siger kortet
  8. Egne områder, egne signaler, egen forordning
  9. Spærret område er spærret område, grunden står et andet sted
  10. Dette flag er ikke en meddelelse, men en anvisning
  11. Politiet spørger ikke, det kræver
  12. Vedvarende spærret betyder vend om, ikke afvent
  13. Spærret er spærret, uanset om man ser eller hører det
  14. Usædvanlig betyder: I dag ligger der noget her
  15. Denne bøje markerer ikke kanten, men midten
  16. Grønt og spidst er styrbord — set fra havet
  17. Rød og tøndeformet er bagbord
  18. Ikke bæreren tæller, men farve og topmærke
  19. Ved udsejling ligger rød til højre
  20. Én bøje, to sejlrender, to betydninger
  21. Den, der drejer af, læser den samme bøje omvendt

Fyr og kendinger 24

  1. Taktslag, tal, farve, tone — i den rækkefølge står det der
  2. Farven siger siden, takten siger hvilken bøje
  3. Rødt bagbord, grønt styrbord — de samme tre taktslag
  4. Kegletoppene peger mod det sorte — opad betyder nord
  5. Bund mod bund som et æg — E som øst
  6. Spidser nedad, sort nedad, syd om
  7. Spids mod spids som et vinglas — W som vest
  8. Klokken tolv er oppe, og der hurtigblinker det uden pause
  9. Øst er klokken tre, altså tre hurtigblink
  10. Seks hurtigblink og et langt blink bagefter, det er syd
  11. Ni er til venstre, ni funkel betyder vest
  12. Det står på faren, ikke ved siden af — derfor frit hele vejen rundt
  13. To blinkfyr, to bolde, og frit rundt om
  14. Ét fyr, flere farver — hvidt er sejlrenden
  15. Også i den hvide sektor sejler man i højre side
  16. To fyr over hinanden betyder: præcis på linjen
  17. Retningsfyret siger hvorhen, tværmærkefyret siger hvornår
  18. Anmeldelse betyder forberede, skiftet betyder dreje
  19. Afbrudt betyder: mere lys end mørke
  20. Langblink er blinkets lange bror: mindst to sekunder
  21. Under to sekunder er det et blink, over er det et langt blink
  22. Cirka én gang i sekundet, lige til at tælle
  23. Lige længe lys som mørkt
  24. Fra begyndelse til begyndelse, ikke fra ende til begyndelse

Naturbeskyttelse og miljø 10

  1. Grænser står i kortet, ikke i vandet
  2. Kortet giver vink, forordningen ordlyden
  3. Ikke min sikkerhed er temaet, men deres ro
  4. Tre til fem hundrede meter — mere, end det føles
  5. Overhold bestemmelserne, ikke andet
  6. Forbyde, begrænse, sænke farten, og de hurtige særskilt
  7. Tilladelseszone betyder: her ja, for at der andre steder er nej
  8. Korridoren tilhører erhvervsfarten, ikke sporten
  9. Tolv knob over grunden — strømmen tæller med
  10. Over bord er ingen bortskaffelsesvej

Søkort og navigation 18

  1. Nautiske værker beskriver farvandet, forordninger adfærden
  2. Kortet trykkes, ændringerne kommer løbende bagefter
  3. Vind mod strøm bygger bølgen op, ikke ned
  4. Kortet viser, håndbogen beskriver
  5. Et kort er kun så godt som dets seneste berigtigelse
  6. Meter stor, decimeter lille ved siden af
  7. Kortet taler et sprog, fortegnelsen oversætter det
  8. Fortegnelse til oplysningerne, kort til stedet, håndbog til sammenhængen
  9. Tag pejling fra siden, og det i egen højde
  10. Et bueminut på den store cirkel, cirka 1852 meter
  11. En knob er allerede en hastighed, ikke en strækning
  12. Afbøjningen tilhører skibet, ikke stedet
  13. En pejling giver en retning, ikke en afstand
  14. Først regne retvisende, så tegne i kortet
  15. Strømmen forskyder hele vandet, skib og alt
  16. Vinden skubber på overbygningen, der regnes over grunden
  17. Bestikket er regnet, positionen er målt
  18. Styrestregen peger fremad, intet jern ved siden af

Tidevand 7

  1. Ebbe og flod er bevægelser, højvande og lavvande er punkter
  2. Flod er stigningen, ikke den høje stand
  3. Et tidevand er et helt gennemløb, ikke en halv bevægelse
  4. Lavvande er vendepunktet, ikke faldet
  5. Ved højvande står vandet et øjeblik stille
  6. Tidevandsforskellen er en højdeforskel, ikke et tidsrum
  7. Tidevand kan man regne ud, vejret ikke

Vejrlære 11

  1. Vinden kommer fra den retning, pilen peger mod
  2. Beaufort måler ikke vinden, men dens virkning på havet
  3. Tætte isobarer betyder meget vind
  4. Ikke hvor højt, men hvor hurtigt det falder
  5. Isobarer er lufttrykkets højdekurver
  6. Ud fra højtrykket, på den nordlige halvkugle med uret
  7. Først varmfronten, så varmsektoren, så koldfronten
  8. Seks og syv er hård vind, fra otte er det storm
  9. Fra otte hedder det storm, og derover endnu mere
  10. Frisk er fem — hvert ord står for præcis ét trin
  11. Ti, elleve, tolv — og ved tolv slutter skalaen

Hårdt vejr og sikkerhed 12

  1. Gennemhænget er fjederen — dertil kræves bølgelængder
  2. Slæbet bestemmer tempoet, ikke slæbebåden
  3. Drivankeret trækker derhen, hvor det blev sat ud
  4. Ikke bølgen slår til, men din egen fart mod den
  5. Ud af sejlrenden, og hvis det ikke går: helt ud til kanten
  6. Det siger, hvem den anden er, og hvor den vil hen
  7. Hvem det er, hvad det gør lige nu, og hvorhen det vil
  8. At se selv er den ene halvdel, at blive set den anden
  9. Vesten tages på, den lægges ikke frem
  10. Først holde fast, så løfte
  11. Skroget flyder længere end noget menneske
  12. Først spænde linen, så sætte sig selv fast i den

Nødsignaler 7

  1. I nødsituationer er farven rød
  2. To flag, én betydning: vi er i nød
  3. En tone, der ikke holder op, er ikke længere et tågesignal
  4. Dette ene morsetegn skal man kende, ellers intet
  5. Rød stjerne betyder altid nødsituation
  6. Én gang sat kalder den videre
  7. Mange former, én betydning

Kun SBF Binnen 228

Hvad indlandsbeviset kræver ekstra — herunder sejlads.

Ret og ansvar 15

  1. Nok effekt, men lidt længde — derimellem ligger beviset
  2. Forbundsstaten for forbundsvandvejene, delstaterne for resten
  3. Det manglende inddrages, det tvivlsomme undersøges
  4. Mennesker, ting, trafik, miljø — alle fire
  5. Kun hvis det sker nu, ikke hvis det kunne ske
  6. Uden bevis, men ikke uden alder: seksten
  7. Over grænsen tæller papiret, ikke alderen
  8. Seksten og egnet — beviset har den ansvarlige
  9. Aktuelle oplysninger kommer fra myndighederne, ikke fra bekendtgørelser
  10. Tale, høre, se — alle tre
  11. Tyve meter skrog — ror og bovspryd tæller ikke med
  12. Rhinen har sin egen forordning, resten den fælles
  13. Grænseoverskridende strøm, egen forordning
  14. Særtilfælde får egne bekendtgørelser
  15. Der meldes stedet, ikke skaden

Sejlrende, dybderende, højvande 16

  1. Sejlrenden er der, hvor der sejles
  2. Renden lover man, sejlrenden bruger man
  3. Vandstande kommer via radio og net, ikke via opslag
  4. Pejlet står ved bredden og virker altid
  5. Mærke ét begrænser, mærke to standser
  6. Ved mærke to sejler ingen længere
  7. Set med floden, ikke med båden
  8. Opstrøms går det opad, mod kilden
  9. Uden strøm fastlægges retningen, den erkendes ikke
  10. Højre bred rød og tøndeformet
  11. Venstre bred grøn og spids
  12. Opstrøms ligger venstre styrbord
  13. Begge farver, begge sider mulige
  14. Farven siger siden, topmærket siger hindring
  15. Stribet og med keglen betyder hindring, ensfarvet betyder kant
  16. Kanalbunden er tætnet, et anker river den op

Broer, sluser, ligge stille 16

  1. To hvide lys advarer ikke om skibet, men om ankeret
  2. Lyset hører til på den side, hvor nogen kommer fra
  3. Gult er frit — derfor markerer det ankeret
  4. Farligt gods ligger for sig, og lille fartøjer holder sig væk
  5. Uden farligt gods betyder: også for små
  6. I kanalen er der overalt sejlvej, altså ingen steder liggeplads
  7. Anbefalet er ikke påbudt
  8. Synlig betyder tilladt, fra den anden side ikke
  9. Mellem tavlerne igennem, udenfor ikke
  10. Samme parentes, andet tegn, anden bindende kraft
  11. Med modgående trafik betyder: først kigge, så sejle ind
  12. Uden modgående trafik er der frit, med modgående trafik er der forsigtighed
  13. Ved overløbet er der ingen undtagelse, for ingen
  14. Så længe der er rødt med, bliver man liggende
  15. Sidst ind, og først når man bliver kaldt
  16. Nedstrøms falder vandet — bagved bliver det først lavt

Mærkning af fartøjer 17

  1. På indre vandveje ligger længdegrænsen ved hundrede og ti meter
  2. Mærket i spidsen advarer mod det, der hænger bagved
  3. Dette fartøj hænger på, det sejler ikke selv
  4. Sammenslutningen er bredere end båden, der skubber den
  5. Ved tovet betyder: Den kan ikke vige, men det kan jeg
  6. Frit sejlende betyder bevægelig, men stadig på tværs
  7. Ét lys ti meter, to lys halvtreds, tre lys hundrede
  8. Om dagen tæller man kegler i stedet for lys, ikke andet
  9. To lys, halvtreds meter
  10. Husk midten, udled resten derfra
  11. Tre lys, hundrede meter — mere går ikke
  12. Antallet afgør, ikke om det er lys eller kegle
  13. Mærket viser ikke et kunnen, men et måtte
  14. Ikke vise et lys mere, men en flade
  15. Motor på, sidelys til
  16. Slæbebåden forbliver, hvad den er, slæbet viser sig selv
  17. Uden egen fremdrift er ein weißes Rundumlicht nok

Lille fartøj og grundregler 8

  1. Fra tyve meter gælder de stores regler
  2. To gange sidelys giver et toplys, resten er agterlys
  3. Et hvidt rundtstrålende lys er det mindste
  4. Sejl før maskine, og kursholderen gør intet
  5. Den, der fører toplys, er ikke et lille fartøj
  6. Også et bræt under sejl har fortrin
  7. Først tjekke, hvad en er — først derefter, hvor vinden kommer fra
  8. Vind fra bagbord viger

Betegnelse dag og nat 14

  1. Hvad er det, hvor må jeg sejle forbi, hvor hurtigt
  2. Dag og nat siger det samme, bare i en anden form
  3. Den ene side er åben, den anden er havaristen
  4. Farven viser siden, tillægget viser tempoet
  5. Grønt frit, rødt spærret — og denne gang uden tempotillæg
  6. Samme oplysning, andet tidspunkt på dagen
  7. Grønt udenfor betyder frit, rødt udenfor betyder spærret
  8. Begge sider frie og intet tillæg — den enkleste i gruppen
  9. Husk ikke billedet, men de tre oplysninger
  10. Det, der ikke står der, kræves heller ikke
  11. Langt væk, langsomt og uden bølge
  12. Uden maskine er noget tilladt, som er forbudt med maskine
  13. Det er motoren, der er forbudt, ikke størrelsen
  14. Gult betyder mennesker i vandet

Lydsignaler 12

  1. En lang tone er begyndelsen på alt: Giv agt
  2. Fire korte betyder: fra mig kommer ingen manøvre
  3. Fem korte er et nej, ikke et advarselsråb
  4. Lange toner siger hvad, korte toner siger hvorhen
  5. Ét kort til styrbord, to korte til bagbord
  6. To lange er ønsket om overhaling, de korte er siden
  7. To og to: overhaling forbi på venstre side
  8. Tre lange kommer ud af havnen
  9. Ét: vende, to: overhale, tre: sejle ind og ud
  10. Mindst seks, og det skal lyde hektisk
  11. Hektisk betyder: Nu brager det snart
  12. Fire korte toner og svinget nedad

Møde, overhale, vige 27

  1. Gælder ikke for mig, angår mig alligevel
  2. Opmærksom ja, ventepligtig nej
  3. Forordningen siger det varige, myndigheden det aktuelle
  4. Hurtigt, men ikke hensynsløst
  5. Stående pejling betyder kollisionskurs
  6. Tidligt, tydeligt, beslutsomt — retningen afgøres af situationen
  7. Lille viger for stor, og først derefter spørges der til sider
  8. Kun hvidt rundt om betyder: Den sejler ikke selv
  9. Den, der klistrer til bredden, kan ikke længere vige
  10. Sejlfartøjets forrang gælder kun blandt små fartøjer
  11. Ikke bare af vejen, men også ud af manøvrerummet
  12. Først afklare, hvad en er, så hvor den kommer fra
  13. Keglen slår vindreglen
  14. Blandt små fartøjer går sejl før maskine
  15. Storsejl på styrbord betyder vind fra bagbord betyder vige
  16. Der vigés oppefra og ned
  17. Vind fra bagbord og i tvivl — så vig
  18. Den nederste beholder sin kurs
  19. Fra læ mod luv nedad, enhver over for alle over sig
  20. Først tælle, så holde fast, så vente
  21. Kaproningsreglerne gælder kun blandt deltagerne
  22. Først læse lysene, så anvende reglen
  23. Blandt små fartøjer viger maskinen for sejlet
  24. Ét enkelt hvidt betyder: lille og uden motor
  25. Toplys plus sidelys betyder: maskinen kører
  26. Langsomt betyder ikke forbudt
  27. Overalt, hvor noget ligger fast eller arbejder

Tavletegn 7

  1. Rød kant er påbud, blåt felt er anvisning
  2. Rødt ved indsejlingen betyder: ikke ind
  3. Over for bredden betyder: Strømmen tæller med
  4. Det siger, at noget er — ikke hvad
  5. At vende tager lang tid og står på tværs imens
  6. Anbefalet til vending, derfor forbudt til at ligge
  7. Ved overløbet går det ikke videre, men gennem slusen

Dårlig sigtbarhed og nødsituation 9

  1. Mørkt er ikke usigtbart
  2. At se er ikke nok, man skal også kunne tale
  3. Ikke overalt, men hvor det gælder: straks
  4. Den hjælper radaren, ikke øjet
  5. Den slår fra, før strømmen finder et menneske
  6. Det, der ikke holder op, er et nødopkald
  7. Ikke flaget kalder, men bevægelsen
  8. At krydse går altid, også uden udstyr
  9. Tag med, til der er en beholder

Miljø og vejr 7

  1. Seksten og egnet — mere skal der ikke til, mindre dur ikke
  2. På indre vande fortyndes intet
  3. Slibestøvet er giften, ikke dåsen
  4. Vest på, sejl ned, søg ly
  5. Nedstrøms stemmer det, opstrøms vender det om
  6. Hvor hurtigt det falder, ikke hvor lavt det står
  7. Langsomt stigende betyder vedvarende bedre

Vandski og vandscooter 5

  1. Kun hvor det udtrykkeligt er tilladt, ellers ingen steder
  2. Dagslys og en kilometers sigtbarhed
  3. Når man sejler forbi, hører løberen til bag båden
  4. Uden for områderne er det en båd, ikke et sportsredskab
  5. Sejl forudsigeligt, lad være med at lege

Beviser og kendingsbogstaver 11

  1. Sejlbevis kræves kun i Berlin og Brandenburg
  2. Det, man ikke kender, kan man ikke overholde
  3. På Rhinen hedder beviset Patent
  4. Patentet gælder overalt, certifikatet overalt undtagen på Rhinen
  5. Del et siger hvordan, del to siger hvor
  6. Ikke et forbundsfarvand betyder: Spørg først, sejl så
  7. To veje, ét resultat: myndighed eller anerkendt forbund
  8. Officiel betyder myndighed, og det gælder enhver
  9. Nummeret fra bådbeviset, bogstavet fra forbundet
  10. To vandsportsforbund og en automobilklub
  11. Det tæller, hvor meget vand båden fortrænger

Højvande, bøjer, broer 9

  1. Ved højvande ind i midten, ikke til højre
  2. Mærke to er ikke længere et vink, men slut
  3. Nedstrøms stemmer breddens side og skibets side overens
  4. Opstrøms skifter skibssiden, ikke bøjen
  5. Grønt til venstre i floden, opstrøms til styrbord
  6. Bøjerne tegner gennemsejlingen for radaren
  7. Anbefalingen vælger åbningen, afgrænsningen måler den ud
  8. Spærret er spærret, også for de små
  9. En løs ring synker, den går ikke over bord

Forbund, vimpler, radio 8

  1. En trekant foran, en række agter
  2. Vimplen er et fortrin, ikke en lastangivelse
  3. Under tyve — tyve selv tæller ikke med
  4. Sæt farten ned, til der ikke løber nogen bølge mere
  5. Nedad svinget betyder: jeg kan ikke manøvrere mere
  6. Om dagen flaget, om natten lyset, begge svinget nedefra
  7. Indre radio og søradio er to forskellige certifikater
  8. Radarsejlads betyder: radaren erstatter synet

Bådtyper og stabilitet 11

  1. To køl ved siden af hinanden, én ved hver kim
  2. To køl står, ét vipper
  3. Ballasten bliver nede, fladen trækkes ind
  4. Først fart, så lænse — i stilstand går det omvendt
  5. Bred og flad retter sig op gennem formen
  6. Vægten hænger nede og trækker tilbage
  7. Køl betyder ballast, ballast betyder vægtstabil
  8. Uden ballast er det kun formen, der er tilbage
  9. Besætningen er den ballast, jollen ikke har
  10. Først mere, så mindre, så slet ikke mere
  11. Ud over sidelejet trækker ballasten stadig tilbage

Ror, tovværk, sejl 9

  1. Erstat, ud af sejlrenden, og sig det
  2. Forlængeren fører rorpinden derhen, hvor personen sidder
  3. Ordentligt skudt op betyder: straks klar til brug
  4. Et fald skal løbe, hvis sejlet skal ned
  5. Hoved oppe, hals forrest nede, skødehjørne agter nede
  6. Tre hjørner, tre kanter, hver med sit eget navn
  7. Lægter holder profilet, når vinden ikke længere gør det
  8. At blafre er slid i tidsforkortelse
  9. En lille revne er begyndelsen til en stor

Sand og tilsyneladende vind 8

  1. Den sande vind viser kun det, der står stille
  2. Verklikkeren viser den vind, sejlet får
  3. Kun for vinden peger begge i samme retning
  4. Læns: farten trækkes fra af vinden
  5. Modvind lægger din egen fart til
  6. Samme vind, forskellige kurser, forskelligt tryk
  7. Et vindstød betyder: mere sand vind, samme fart, altså mere agterlig
  8. Hvis vinden raver i vindstødet, så følg med opad

Sænkekøl, slagside, trim 13

  1. Uden sænkekøl glider jollen sidelæns i stedet for at kantre
  2. Mindre sænkekøl betyder mere afdrift og mindre slagside
  3. Oprejst sejler den hurtigere, højere og lettere
  4. For tæt betyder mere slagside og mindre fart
  5. For langt fremme trækker nedad: lukket bagved, blafrer nede
  6. For langt agterude trækker bagud: stramt nede, blafrer bagved
  7. Lidt vind, meget bug
  8. Meget vind, fladt sejl
  9. Den trækker nederst i storsejlet, så den virker nederst i storsejlet
  10. Luvgerrig betyder: storsejlet fladere, vægten agterover
  11. Læ-gerrig betyder: storsejlet mere bugtet, vægten forover
  12. Rorpinden slippes, båden står — det er meningen
  13. Jo mere på skrå, desto stærkere vil den op i vinden

Manøvrer 6

  1. Stagvending gennem stævnen, bomning gennem hækken, Q-vending slet ikke igennem
  2. Alt op, der bremser under vandet
  3. Bommen rammer hoved, rig og stabilitet på én gang
  4. Vend, så den hele vant kommer til luv
  5. Uden forstag skal trykket komme forfra
  6. Fra toppen til stævnen, og det på træk

Short Range Certificate 180

VHF-søradio med DSC — spørgsmålskatalog I.

Søradiotjeneste og GMDSS 23

  1. Skib til land og skib til skib — begge dele er søradiotjeneste
  2. GMDSS alarmerer hurtigt og præcist — så hjælpen kommer
  3. Nød, hast, sikkerhed — alle tre, ikke kun to
  4. ITU fastsætter telekommunikationens spilleregler
  5. VO Funk: hvilken frekvens til hvem, og hvordan der funkes
  6. Til lystfartøjer findes der et eget radiotjenestebånd
  7. Küstenfunkstelle står fast på land, skibsradiostationen sejler med
  8. Offentlig betyder: for alle, der vil af med en besked
  9. Den, der telefonerer, har brug for en, der afregner
  10. Kaldt målrettet eller nævnt i samlelisten
  11. Varighed gange regningsenhed — mere tæller ikke
  12. Sea-Area: området afgør det nødvendige radioudstyr
  13. A1 tæt på land, A4 helt ude
  14. VHF-rækkevidde med DSC langs kysten: det er A1
  15. Pejlesender til COSPAS-SARSAT, telefon via Inmarsat
  16. MSI er sikkerhedsinformation, MMSI er et opkaldsnummer
  17. WX som vejr
  18. NX er den nautiske varsling, WX vejrberetningen
  19. AIS sender selv, hvem jeg er, og hvor jeg sejler hen
  20. ETA: Arrival, altså ankomst
  21. I søradioen går ét ur for alle: UTC
  22. LT er tiden på stedet, hvor skibet netop er
  23. Læge pr. radio: Det er en Medico-samtale

Radiocertifikat og tildeling 13

  1. Skibsradiostation: om bord, mobil, i søradiotjenesten
  2. Certifikatet skal passe til det installerede anlæg
  3. SRC: VHF på havet, på både uden udrustningspligt
  4. Erhvervsmæssigt og fra 12 m — først da radiopligt
  5. Tildeling, godkendt udstyr, førerens certifikat
  6. Radiokontrol: vis tildeling og radiocertifikat
  7. Ship Station Licence kommer fra BNetzA i Hamburg
  8. Ship Station Licence sejler med i original
  9. Nyt navn, ny skrivelse — post til Bundesnetzagentur
  10. Nyt anlæg om bord — Bundesnetzagentur skal vide det
  11. Først godkendt eller bragt i omsætning, så radiobrug
  12. Erhvervsmæssigt på farten — BG Verkehr attesterer radiosikkerheden
  13. Først erhvervet gør yachten til et pligtskib

Kaldesignal, myndigheder, aflytningsforbud 10

  1. Én for nær, femogtyve for langt
  2. Kaldesignalet kommer fra Hamburg, sammen med tildelingen
  3. Radiokontrol om bord: BNetzA eller BSH
  4. Den, der kommer i registret, får sit kaldesignal fra retten
  5. Fire bogstaver, tysk, i registret — en skibsradiostation
  6. Hemmelighed og aflytningsforbud: tysk telekommunikationsret
  7. Den, der lytter med, tier — uanset sin rolle om bord
  8. Kun det, der angår alle, må sendes videre til alle
  9. Bragt i omsætning betyder CE-mærket
  10. Binnen er anderledes end See — skift om eller brug en anden enhed

Strøm, squelch, GPS 6

  1. Amperetimer delt med ampere giver timer
  2. Den, der sender, tømmer batteriet hurtigere
  3. At lytte koster lidt: under én ampere
  4. Sending med fuld effekt koster fire til otte ampere
  5. Squelch: stille indtil nogen taler
  6. GPS siger hvor og hvornår — radioen skal selv sende

Digitaler Selektivruf (DSC) 16

  1. DSC = Digital Selective Calling = Digitaler Selektivruf
  2. DSC ringer hos modtageren
  3. DSC åbner samtalen — skib til land og skib til skib
  4. Data når længere end ord
  5. Først anmelde digitalt på 70, så tale på 16
  6. Kanal 70 alarmerer, kanal 16 taler
  7. Navn, kaldesignal, MMSI — alle tre hører til DSC-stationen
  8. Nødalarmen bliver automatisch gespeichert — intet går tabt
  9. MMSI er søradiostationens telefonnummer
  10. Tyskland sender radio med 211 og 218
  11. Nummeret står der, hvor radiobrug tillades
  12. Skib: ni cifre, forrest altid MID
  13. Dobbelt nul forrest betyder land i sigte
  14. 00 plus 211 — en landstation i Tyskland
  15. Landet står forrest, i MID
  16. GPS på DSC — så sender alarmen positionen med

VHF-talekommunikation 16

  1. Fra 30 MHz bliver det ultrakort
  2. VHF om bord — SRC i lommen
  3. Short Range betyder kun VHF
  4. Duplex som telefon: to frekvenser, begge taler
  5. Simplex: én kanal, én taler
  6. Semi betyder halv: to frekvenser, men skiftevis
  7. Skib til skib: 06, 08, 72, 77
  8. 75 og 76: naboer til 16, kun til navigation
  9. Tordenvejr knitrer på mellembølge, ikke på VHF
  10. VHF ser lige så langt som antennen
  11. Fra 1 til 28, så fra 60 til 88
  12. Højere antenne, længere rækkevidde
  13. VHF-antennen står lodret
  14. Metal ved antennen sluger udsendelsen
  15. Regn forstyrrer ikke VHF, et tomt batteri gør
  16. I fremmed havn gælder fremmed radioret

Rangorden og revirradio 8

  1. Not, Dringlichkeit, Sicherheit, Routine — MAYDAY, PAN PAN, SECURITE
  2. I dagbogen kommer det, der tæller — ikke hver samtale
  3. Havneradio er tjeneste, ikke telefon — altså ikke offentlig
  4. Havneradio tjener sejladsen, ikke sladderen
  5. Revir- og havneradio plus skibsstyring — sikkerhedsradiotjenesterne
  6. At sende radio med land betyder: Land vælger kanalen
  7. Sted først, så tjenesten, radio til allersidst
  8. Traffic i kaldenavnet betyder revirradio, altså trafikcentralen

Hast og sikkerhed 10

  1. Hastemelding: Sikkerheden er berørt, men der er endnu ikke akut nød
  2. PAN PAN betyder hastende, MAYDAY betyder nød
  3. MAYDAY nød, PAN PAN hast, SECURITE sikkerhed
  4. Anmeld via DSC på 70, tal på 16
  5. URGENCY på displayet svarer til PAN PAN i højttaleren
  6. Hastemelding går til alle eller målrettet til én radiostation
  7. Det, der gik til alle, ophæves også hos alle
  8. SECURITE betyder sikkerhed, det tredje trin efter nød og hast
  9. SECURITE advarer alle, PAN PAN angår én, MAYDAY er nød
  10. Sicherheitsmeldung: fare i sejlrenden eller storm på vej

Kanaler og opkald 13

  1. Lystfartøj til lystfartøj: 69 eller 72
  2. Håndradio: om bord og i redningsflåden
  3. Test: hold det kort, meld det som test, nævn kaldesignalet
  4. Skib til skib: én frekvens, skiftevis tale
  5. På 70 tales der ikke, der kaldes kun digitalt
  6. Kanal 16: nød, hastemelding, annoncering, anråb, men ikke sladder
  7. Med DSC om bord: Vagt på 70
  8. Kun talradio om bord: Øret på 16
  9. Kanal 06: skib til skib og SAR
  10. Aftal på anropskanalen, tal på arbejdskanalen
  11. Küstenfunkstelle med DSC: kanal 70 eller straks arbejdskanalen
  12. Kystradio uden DSC: kald direkte på arbejdskanalen
  13. Først lytte, så kalde

NAVTEX 9

  1. NAVTEX: varsler som radiotelex, ikke navigation
  2. MSI fra land: NAVTEX, MSI fra satellit: SafetyNET
  3. 518 og 490 kHz, det er NAVTEX
  4. NAVTEX rækker cirka 600 sømil
  5. Indstille NAVTEX: hvilke sendere, hvilke meldingstyper
  6. Advarsler og havnød kommer altid igennem — resten kan man fravælge
  7. 490 kHz taler sproget i det land, der sendes fra
  8. NAVTEX i firetimerstakt — seks gange i døgnet
  9. NAVAREA = varslingsområde, ikke sejladsområde

SAR og nødtegn 16

  1. SAR = Search and Rescue — først søge, så redde
  2. RCC koordinerer — den sejler ikke selv ud
  3. M står for maritim, opgaven er stadig koordinering
  4. On scene betyder der, hvor det sker
  5. OSC = chef på ulykkesstedet
  6. På stedet taler havaristen med sine hjælpere
  7. Nødopkaldet foranlediger den, der har kommandoen
  8. Kanal 70 lytter altid med — automatisk
  9. MAYDAY siger man, SOS morser man
  10. Først MAYDAY, så hvem og hvor
  11. MAYDAY kun ved fare for liv og skib — nu
  12. Livsfare = nød, ikke hastemelding
  13. I nød er enhver frekvens tilladt, der hjælper
  14. DSC alarmerer, kanal 16 taler
  15. På 16 annonceres sikkerhed, den læses ikke op
  16. Intet svar, ingen hjælp — så gentag

Afvikling af nødtrafik 17

  1. Fremmed nød meldes først til kysten
  2. Kun den bekræfter, der kan hjælpe
  3. Først kysten, så det hjælpende skib
  4. Alarm digitalt på 70 — svar i tale på 16
  5. SILENCE MAYDAY = ro, her redder man
  6. Den, der leder nødtrafikken, kræver stilhed
  7. MRCC koordinerer og informerer
  8. Bremen Rescue lytter til tale på 16, DSC på 70
  9. Helikopteren kommer til søradioen, ikke omvendt
  10. Søg og redning? Står i Handbuch Suche und Rettung
  11. VHF er den fælles tråd mellem lystbåd og redder
  12. Over vandet gælder søradio — også for helikopteren
  13. Seksten til at kalde, nul seks til at redde
  14. Dual Watch lytter for to — uden at nogen skifter
  15. Indtil redningen er der: Øret på seksten
  16. Anmeld på halvfjerds og seksten, tal et andet sted
  17. Falsk alarm: stoppe, tage tilbage, annullere på seksten

Seenotfunkbake (EPIRB) 15

  1. Kun den, der sender, bliver fundet — en modtager tier
  2. SART og EPIRB viser hvor — resten melder hvad
  3. Pejlesenderen hører til på dækket, ikke i bugen
  4. Pejlesenderen sender kun, når der virkelig er nød
  5. I hånden eller af sig selv — hovedsagen er, at den sender
  6. Synker skibet, trykker vandet — og bøjen stiger op
  7. Nødsignal, kendingssignal, position — resten står i registret
  8. Alarmen er der på minutter — uden GPS kan positionen tage tid
  9. Uden GPS op til fire timer — fordi satellitten skal passere forbi
  10. Positionen kommer først, når satellitten passerer forbi
  11. Uden GPS højst to sømil ved siden af
  12. Fire hundrede og seks alarmerer, et hundrede og enogtyve komma fem fører derhen
  13. Hvem ejer den, og hvornår udløber hvad
  14. Først sikre, så pejlesenderen ud af holderen
  15. Batteri, udløser, selvtest — se tre gange

SART, mobiltelefon, SILENCE FINI 8

  1. Tolv punkter på række — der driver nogen
  2. SART'en taler med radaren — ellers med ingen
  3. Radio kalder alle, mobilen kalder én
  4. I sigte betyder inden for rækkevidde — ét kald når alle
  5. På kanalen lytter alle med, i telefonen kun to
  6. FINI betyder færdig — kanalen er fri igen
  7. SART'en svarer på radaren — den spejler ikke
  8. Pejlesenderen råber om hjælp og viser, hvor

Long Range Certificate 76

Hvad LRC kræver ud over SRC — spørgsmålskatalog II: mellem- og kortbølge, Inmarsat.

Satellitradio og GMDSS 14

  1. Mobil sejler med — MES står om bord, ikke på land
  2. SES: sende og modtage via satellit, om bord, i søradiotjenesten
  3. LES står fast på land og forbinder satellit med nettet
  4. Azimut tælles fra nord, ikke fra stævnen
  5. Elevation: hvor højt over horisonten, set fra båden
  6. Europa med Afrika er 1, Amerika er 2, Asien-Stillehavet er 3
  7. A1 VHF, A2 mellembølge, A3 Inmarsat, A4 resten
  8. A4 ligger der, hvor ækvatorsatellitten synker under horisonten
  9. Ingen Inmarsat i A4 — det er netop, hvad der kendetegner A4
  10. AMVER ved, hvem der er i nærheden
  11. AIS taler VHF — til naboerne inden for synsvidde
  12. NAVTEX på kortbølge: 4209,5 kHz i 4-MHz-båndet
  13. Via satellit alarmerer SES og EPIRB
  14. COSPAS-SARSAT flyver også over polerne

Long Range Certificate 4

  1. Hinsides VHF kræves LRC
  2. LRC: hav og satellit — ikke luft, ikke amatør
  3. LRC betyder VHF plus mellembølge, kortbølge og satellit
  4. MF og HF om bord betyder LRC i lommen

DSC på mellem- og kortbølge 6

  1. Skib kalder skib på 2177 — nødalarmen forbliver på 2187,5
  2. Kysten svarer på 2177
  3. Skib til fremmed kyst: 2189,5 — svaret kommer på 2177
  4. Kortbølge-DSC: 4, 6, 8, 12, 16 — et bånd til hver situation
  5. Alarmen kommer digitalt på 2187,5, svaret gives i tale på 2182
  6. Kortbølgevagt betyder scanning — intet bånd forbliver uhørt

Mellem- og kortbølge, udbredelse 16

  1. Mellembølge: mellem langbølge og kortbølge, op til 4 MHz
  2. J som uden bærebølge: J3E er SSB i søradioen
  3. Om dagen 150 sømil? Mellembølge frem for jordbølge
  4. Jo længere bølgen er, desto trofastere følger den jorden
  5. Mellembølge til kysten, VHF til naboerne
  6. Tordenvejr knitrer — NAVTEX bliver ulæselig
  7. Langt væk betyder kortbølge — den springer over ionosfæren
  8. Kortbølge: 3 til 30 MHz, faktor ti
  9. Rumbølgen er kortbølge, der preller af på himlen
  10. For langt fra jordbølgen, for tæt på rumbølgen
  11. Højt ved middag, lavt om natten — frekvensen følger solen
  12. Kortbølge adlyder solen, ikke køreplanen
  13. Stråle fladt, springe langt, miste lidt
  14. Om dagen på lang afstand: hellere 8 end 4 MHz
  15. Højt om dagen, lavt om natten — om aftenen et lavere kortbølgebånd
  16. Mellemdistance til kysten: mellembølge via jordbølgen

Driftsprocedurer på MF og HF 10

  1. Skibet kalder op, kysten tildeler arbejdsfrekvensen
  2. Kystens frekvenser står i kystens liste
  3. I havnen tier mellembølge og kortbølge
  4. Foran båndet, bagved kanalen
  5. Tale på 2182, DSC på 2187,5
  6. DSC melder, på 2182 tales der
  7. Nød optager 2182 — hastemelding viger
  8. Sikkerhed: varsl via DSC, tal på arbejdsfrekvensen i MF/HF
  9. Der tales i alarmens bånd
  10. MF og HF taler SSB, VHF taler FM

Inmarsat: satellitter og dækning 13

  1. Hvor Inmarsat rækker, står i Inmarsat-Handbuch
  2. Inmarsats jordstationer: også i Inmarsat-Handbuch
  3. PSA aktiverer skibets udstyr
  4. NCS fordeler kanalerne i sin region
  5. Inmarsat står stille på himlen: geostationær
  6. Geostationær betyder: præcis over ækvator
  7. AOR = Atlanterhavet, E = øst
  8. IOR = Indian Ocean Region
  9. POR = Pacific Ocean Region
  10. Satellit efter skibets position, ikke efter målet
  11. Maldiverne: Det Indiske Ocean, altså IOR
  12. A4 er der, hvor Inmarsat ikke når
  13. A1 VHF, A2 mellembølge, A3 satellit, A4 resten

Inmarsat C, EGC og SafetyNet 13

  1. Man vælger plus 870 for at nå et skib via Inmarsat
  2. Inmarsat C begynder med fire
  3. Foran et fire-tal, ni cifre: Inmarsat C
  4. Inmarsat C skriver kun, den taler ikke
  5. At teste betyder: at sende sig selv en besked
  6. Først logge ud, så slukke
  7. Fra land til udvalgte skibe via satellit: EGC
  8. EGC er Inmarsats rundsendelse til skibsfarten
  9. EGC bringer MSI til alle og meddelelser til udvalgte
  10. Det, der kommer fra satellitten, kræver en Satellitenempfänger
  11. Nødalarm via satellit havner hos Rettungsleitstelle
  12. MSI via satellit hedder SafetyNet
  13. SafetyNet udsender MSI via satellit

SRC-Anpassungsprüfung (tilpasningsprøve) 1

Spørgsmålskatalog III i tilpasningsprøven til SRC — kun det, der ikke allerede står i SRC-delen: De øvrige spørgsmål er ordret de samme dér.

Kaldesignal, dokumenter og udstyr 1

  1. Indtastet i den lokale domstols register — derfra kommer også signalet

Sådan går du videre

Vejledning Forudsætninger Prøve: forløb Sejle uden duelighedsbevis Omkostninger See eller Binnen? Tage det online? Funkschein SRC Hvor længe skal man lære?

Huskereglerne er denne sides egen tekst. Selve prøvespørgsmålene står ikke her; de stammer fra de officielle kataloger fra Wasserstraßen- und Schifffahrtsverwaltung des Bundes og er gengivet uændret i spørgsmålskataloget. Til SKS findes der ingen huskeseddel: Dér står det officielle eksempelsvar ved hvert spørgsmål. Kilder og rettigheder