Spring til indholdet
Bootsschein-Trainer Log indKonto

Start › Ordliste

Ordliste

91 fagord fra de to spørgsmålskataloger, hver forklaret med én sætning. De samme forklaringer vises under læsningen: I afsnitsteksterne kan første omtale af et begreb trykkes på.

A

achterlicher als querab
Fra en retning bag midtskibslinjen — altså skråt agterfra. Området, hvorfra en overhaler kommer.
Achterliek
Et sejls bageste kant.
Amwindkurs
En kurs skråt mod vinden, så højt på vinden, som båden stadig sejler.
Ankerlieger
Fartøj for anker: Fahrzeug, das vor Anker liegt.
Ankerpeilung (ankerpejling)
Pejlingen til et fast punkt på land, set fra ankerpositionen. Ændrer den sig, slæber ankeret.

B

Backbord
Fartøjets venstre side, set i sejlretningen. Dets lys er rødt.
Ballastkiel (ballastkøl)
En belastet køl, der med sin vægt retter båden op.
Beaufort
Skalaen for vindstyrker fra 0 til 12, beskrevet ud fra virkningerne på havet.
Bergfahrt
På floder die Fahrt in Richtung Quelle, altså mod strømmen.
Bilge
Skrogets laveste indre rum, hvor vand samler sig.
Blinkfeuer
Et fyr, hvor lysperioden er kortere end mørkeperioden, men hvor blinket er mindst 2 s langt.
Blitzfeuer
Et fyr, hvor lysperioden er kortere end mørkeperioden og varer under 2 s.
Buhne
En dæmning, der rager på tværs fra bredden ud i floden og leder strømmen.

D

Deviationstabelle (deviationstabel)
Den tabel over magnetkompassets afbøjning, der er opstillet for et bestemt skib.
Döpper (ankerbøje)
En bøje, der viser, hvor et anker ligger.
Dreifarbenlaterne
En lanterne ved eller nær mastetoppen, der samler sidelys og agterlys i ét hus.
Drempel
Tærsklen på bunden ved en sluseport. En båd, der ligger for langt tilbage, sætter sig på den, når slusen tømmes.

F

Fahrrinne
Den del af vandvejen, hvor bestemte bredder og dybder holdes ved lige.
Fahrtwind (fartvind)
Den vind, en båd selv skaber ved sin egen bevægelse. Den kommer altid forfra.
Fahrwasser (sejlrende)
Den del af vandvejen, som efter de lokale forhold bruges af den gennemgående skibstrafik.
Fall (fald)
En line, som et sejl hejses og bjerges med.
Fender
En buffer mellem bådens skrog og broen eller nabobåden.
fieren (fire)
At lade en line glide ud under kontrol.
Fock (fok)
Forsejlet foran masten.
Formstabilität
Die Fähigkeit eines Schiffes, durch seine Rumpfform der Krängung entgegenzuwirken.
Funkelfeuer
Et fyr med 50 til 60 lysperioder i minuttet.

G

Gewichtsstabilität
Et skibs evne til at modvirke slagside ved hjælp af dybtliggende ballast.
Gleichtaktfeuer (isofasefyr)
Et fyr, hvor lysperiode og mørkeperiode er lige lange.
Grundsitzer
Et fartøj, som sidsom på grund.

H

Halse
En manøvre, hvor agterenden går gennem vinden.
Hecklicht (agterlys)
Det hvide lys agter, synligt over 135°.
Holepunkt (skødepunkt)
Det punkt, hvor forsejlets skøde ledes om. Dets placering afgør sejlets stilling.

I

Isobare (isobar)
En linje på vejrkortet, der forbinder Orte gleichen Luftdrucks.

K

Kardinalzeichen (kardinalmærke)
Et sømærke, der med en himmelretning angiver, hvor et farested kan passeres frit.
Kielrichtung (kølretning)
Den retning, kølen peger i — ikke vejen over grunden.
killen (blafre)
Et sejl flagrer, fordi vinden ikke længere fylder det.
Kimmkieler (kimkøler)
Eine Yacht mit zwei Seitenkielen, som kan stå oprejst på det tørre.
Kleinfahrzeug
På indre vandveje et fartøj på under 20 m længde.
Koppelort
Skibets position, fundet ved beregning og tegning ud fra kurser, distancer og sætninger.
Krängung (slagside)
Bådens hældning om dens længdeakse.
Kribbe
Et andet ord for Buhne (høfde) — en dæmning på tværs af strømmen.
Kurshalter
Det fartøj, der holder kurs og fart, mens det andet viger.

L

Lee
Die dem Wind abgewandte Seite.
Leitfeuer
Fartøj for anker: Sektorenfeuer, das ein Fahrwasser bezeichnet.
Liek (lig)
En kant på et sejl. Der findes forlig, underlig og agterlig.
Luv
Die dem Wind zugekehrte Seite.
Luvgierigkeit
Tilbøjeligheden hos en båd til af sig selv at dreje op i vinden.

M

manövrierbehindert
Et fartøj, som på grund af arten af sin opgave ikke kan manøvrere som foreskrevet.
manövrierunfähig
Et fartøj, som på grund af usædvanlige omstændigheder ikke kan manøvrere som foreskrevet.

P

Patenthalse (uheldig bomning)
En utilsigtet bomning, hvor bommen kommer ukontrolleret over.
Peilung
Retningen til et kendt fast objekt, bestemt ved vinkelmåling.
Pinne (rorpind)
Håndtaget, som roret betjenes direkte med.
Pinnenausleger (rorpindsforlænger)
En forlængelse af rorpinden, så man også kan styre ved slagside.

Q

Quermarkenfeuer
Fartøj for anker: Sektorenfeuer, das auf eine Kursänderung im Fahrwasser hinweist.

R

Radarreflektor (radarreflektor)
Et legeme, som gør en båd bedre synlig på andres radarskærme.
Radeffekt (propeleffekt)
Das seitliche Versetzen des Hecks forårsaget af propellen.
raumen (rumme)
Vinden drejer videre mod agter, og kursen bliver mere behagelig.
Rhombus
Et rudeformet dagsignal.
Richtfeuer
Ober- und Unterfeuer, die in Deckung zu bringen sind.
Rundumlicht
Et lys, som er synligt over hele horisonten.

S

Schleppverband
En sammenkobling, hvor ét fartøj trækker de andre efter sig.
Schothorn
Sejlets nederste bageste hjørne.
Schubverband
En sammenkobling, hvor ét fartøj skubber de andre foran sig.
Schwert (sænkekøl)
En flade under skroget, som kan hales op, og som mindsker afdriften.
schwojen
En båd, der ligger for anker eller ved en bøje, drejer rundt med vind og strøm.
Seemeile (sømil)
Die Länge einer Bogenminute auf einem größten Kreis der Erde, 1.852 m.
Seitenlichter
Rødt til bagbord og grønt til styrbord, hver især synligt over 112,5°.
Sektorenfeuer
Et fyr, som alt efter retning viser en anden farve eller karakter.
Signalkörper
Et sort legeme — kugle, kegle, rombe eller cylinder —, der om dagen siger det samme som lysene om natten.
Sog
Det vand, et sejlende skib trækker efter sig.
Spitztonne
En bøje med spidst tilløbende overbygning.
Standlinie
En pejling, der er tegnet ind i søkortet. Ens egen position ligger et sted på den.
Steuerbord
Fartøjets højre side, set i sejlretningen. Dets lys er grønt.
Stumpftonne
En bøje med flad eller afstumpet overbygning.

T

Talfahrt
På floder die Fahrt in Richtung Mündung, altså med strømmen.
Tide (tidevand)
Tidsrummet fra ét lavvande til det næste.
Tidenhub
Højdeforskellen mellem højvande og lavvande.
tiefgangbehindert
Et fartøj, som på grund af sin dybgang næsten ikke kan afvige fra kursen i det tilgængelige vand.
Topplicht (toplys)
Det hvide lys forrest over dækket, synligt over 225°. Et toplys betyder motor.
Trawler
Et fiskerfartøj, der trækker et net gennem vandet.
Treibanker (drivanker)
Et flydelegeme på en line, der holder en båd med stævnen mod vind og sø.
Trennzone (adskillelseszone)
Striben, der adskiller de to ensrettede baner i et trafiksepareringsområde.

U

Unterliek (underlig)
Sejlets nederste kant.
Unterliekstrecker (underligsstrammer)
En trimanordning, der stiller storsejlets nederste del fladere eller mere bugtet.

V

Verdrängerfahrt (deplacementssejlads)
Sejlads, hvor båden skubber sig gennem vandet i stedet for at glide hen over det.
Verklicker (vindindikator)
En vindindikator i mastetoppen. Den viser den tilsyneladende vind.
Vorliek (forlig)
Sejlets forreste kant.
Vorstag
Wiren, der holder masten fremad.

W

Want (vant)
Et wire, der holder masten til siden.
Wende
En manøvre, hvor stævnen går gennem vinden.
Wiederkehr (periode)
Tidsrummet fra begyndelsen af et fyrs kendingstakt til begyndelsen af den næste ens.

Denne sides egen tekst. Begreberne stammer fra de officielle spørgsmålskataloger; forklaringerne er ikke officielle definitioner, men skal gøre læsningen lettere. Kilder og rettigheder

Sådan går du videre

Afsnit med mange fagord Lysføring og dagsignaler Møde, overhale, vige Vigereglerne Fyr og karakterer Sænkekøl, slagside, trim Synlige tegn og bøjer

Vejledning Forudsætninger Prøve: forløb Sejle uden duelighedsbevis Omkostninger See eller Binnen? Tage det online? Funkschein SRC Hvor længe skal man lære?

Øv på billedet Genkend lys på billedet Lyt til lydsignaler Se fyrkarakterer blinke Pasér bøjer korrekt Gennemspil vigesituationer